Info

Babyer fra 0-1 år

Velkommen i svømmeklubben med dit helt lille barn!

Babysvømning er en helt fantastisk måde at være sammen med sit vidunderlige, lille barn. Babyer har fra fødslen en forunderlig fortrolighed med det våde element, så det er næsten en skam ikke at udvikle og nyde sin lille vandhund. Vær ikke overrasket, hvis dit barn allerede dykker og laver butterflybevægelser på den første dag! Eller i 8-9 månedersalderen svømmer bevidst omkring i sin badering og samler plasticællinger sammen! De små kan lære det mest utrolige, og de er som regel glade for vandet fra starten af.

Babyerne kan i princippet starte, når navlestumpen er faldet af. Der er dog også nogle der siger, at de skal være 8-12 uger gamle. Vi lader det være op til de enkelte forældre at vurdere – som regel er de mere pylrede end instruktørerne!

Vandet i vores bassin er dejlige 34 grader varmt, og vandkvaliteten på det nye anlæg fra 2014 er helt i top. Det er perfekt for de helt små babyer. I mellemgangen er der rigtig fine faciliteter med pusleplads og hævede badekar til de helt små. Vær dog opmærksom på, at den voksne, der skal med i vandet selvfølgelig skal forbi dame- eller herreomklædningen selv. Her kan man tage puslepuder med, som de små kan ligge på, mens man selv bader. Hvis man er to forældre, skal man regne med, at det kun er den ene forælder, der kan komme med i vandet.  

Forældre skal huske, at hvis de selv er positive og virker glade for vandet, så vil det smitte af på børnene.

Der er to forskellige tider at vælge imellem. Det er vores erfaring, at babyernes søvnrytmer skifter så meget i løbet af en sæson, at svømmetidspunktet ikke kan passes ind efter søvnen – men på svømmedagen søndag må det nødvendigvis være omvendt! Til gengæld venter der ofte en seriøs 4-timerslur efter babysvømningens udviklende sansebombardement!
 
Fra 2018 har vi valgt en lidt finurlig måde at tilmelde sig søndagsholdene fra 0-3 år på. Vi har hold hele sæsonen fra august til maj, og hvis man melder sig til i efteråret, kan man med garanti gå hele sæsonen. I praksis melder man sig dog kun til på et hold, der kører fra august til december til 350,- kr. I december overflytter vi så de svømmere, der kommer til svømning, til de nye hold, der kører fra januar til maj. I denne forbindelse modtager man en mail med en opkrævning på yderligere 350 kr.
 
Det skal understreges, at man ikke bliver "smidt ud" mod sin vilje, hvis man har fravær i en periode pga. sygdom eller andet. Men så skal man reagere aktivt på den/de mail(s), man får tilsendt.
 
HUSK god badehygiejne for at sikre en god vandkvalitet - alle der skal i vandet skal vaskes godt fra top til tå! Vi anbefaler, at babyerne bruger badetøj med "lækage-barriere" (elastikker ved ben og mave). Badeble er også tilladt, men de kan nogle gange give en del uhensigtsmæssig opdrift i vandet. Uheld i form af afføring sker nærmest aldrig på de 30 minutter holdene varer.
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

(71b) Guppier
Tid/Sted
Søndag 09:00-09:30 Aktivitetshuset, Varmt vand bassin
Instruktør: Stine Skouenborg /
Afkrydser: Stine Skouenborg /
Startdato
06.01.2019
Slutdato
19.05.2019
Tilmeldte
9/9
Opr. Pris / Rabat
700 kr. / 50,00%
Kort beskrivelse
Babyhold fortrinsvis til nye babyer i klubben samt de yngste, der startede i august. Lidt ældre babyer bedes vælge hold 74 kl. 10.30.
Pris 50,00% rabat fratrukket.
350 kr.
Udsolgt

(74b) Guppier
Tid/Sted
Søndag 10:30-11:00 Aktivitetshuset, Varmt vand bassin
Instruktør: Peter Hoff-Jensen /
Startdato
06.01.2019
Slutdato
19.05.2019
Tilmeldte
9/9
Opr. Pris / Rabat
700 kr. / 50,00%
Kort beskrivelse
Fortrinsvis til de lidt ældre babyer, der startede sidste januar eller august. Nye og yngre babyer 0-8 måneder bedes vælge holdet kl. 9
Pris 50,00% rabat fratrukket.
350 kr.
Tilmeld venteliste

Aktivitetshuset/Varmt vand bassin

Søndag
1
2
3
4
5
9.00 Gup 71b   
9.15 Udsolgt   
9.30     
9.45     
10.00     
10.15     
10.30 Gup 74b   
10.45  Venteliste