Info

DELFINER (vejledende 5-8 år)

Fra sæsonstart først i september skal alle børn alene i vandet uden forældre.

Vores dygtigste børn – delfinerne – skal på deres sidste år i BIFs Svømmeklub blive gode til at svømme og klare sig godt i vandet. De fleste – hvis ikke alle svømmer baner i vores næsten for lille bassin, svømmer og dykker livligt omkring. Børnene kan normalt kun gå på Delfinholdet til og med det år, de går i børnehaveklasse. Men i sæsonen 20/21 åbner vi for tilmelding for børn fra 2012 og yngre, idet vi jo ikke fik svømmet så meget, fordi corona lukkede os ned.

Året afsluttes med at ”svømme mærker” (25m, 50m…) og måske med et besøg i den store svømmehal (hvor fremtidig svømmekarriere kan udvikles)?

Forældrene bør være i svømmesalen eller på gangen, med mindre der er lavet særlig aftale.

HUSK god badehygiejne for at sikre en god vandkvalitet - alle der skal i vandet skal vaskes godt fra top til tå! Selvom børnene er store, skal I hjælpe dem med at gøre det ordentligt.



Fast holdstruktur:

Hver aften (mandag til torsdag) er der tre forskellige hold/niveauer:

  1. Guldfisk: Med forældre i vandet (vejledende 3-5 år)
  2. Søløver: Svømmer selv med flydehjælp - et par forældre er evt. i vandet som "hjælpere" i starten (vejledende 4-6 år)
  3. Delfiner: Svømmer selv uden forældre (vejledende 5-8 år)
Inden sæsonstart (og evt. i løbet af sæsonen) kan instruktøren flytte enkelte børn imellem grupperne. Det er vigtigt, at børnenes færdigheder og forudsætninger i vandet er i fokus, så vi får hold med et nogenlunde ens niveau til gavn for alle. Mange børn har gået til svømning i klubben, siden de var babyer. Derfor bør utrænede svømmere som hovedregel begynde på et hold med yngre svømmere end deres egen alder.
 
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen