Christina Skaaning
Beskrivelse

Jeg er ikke som den klassiske svømmetræner. Jeg tænker ikke baner og længder, jeg forsøger at mærke holdet. For mig er det vigtigt, at det er sjovt at gå til svømning, så man efter en lang skoledag kan få lidt friløb for fantasi og leg. Mine hold er ikke hold med 8 ens børn, alle børn er forskellige og har forskellige færdigheder. Jeg forsøger at imødekomme det enkelte barn gennem hensyn, udfordring og holdånd. Mine hold skal også være for børn som har krudt bag i og svært ved at koncentrere sig.

Jeg har en del erfaring med undervisning af børn gennem FDF (”Spejder”) og senere som hjælper på 2 svømmehold. Jeg var svømmetræner alene for første gang sidste halvår hvor jeg overtog 3 svømmehold for en ung svømmetræner, som skulle noget andet. 

Jeg er mor til 3 børn, som alle 3 deltager på mine hold, da tiden med børnene er knap og meget vigtig for mig. De er ved at være vant til og har accepteret, at mit fokus er spredt til alle deltagere, når vi er i vandet. Privat bor jeg i Viby Sjælland i et skønt rækkehus.

Se hele beskrivelsen