Søndag den 16. august kl. 12.00, åbner vi op for at tidligere medlemmer kan tilmelde sig den nye svømmesæson.
Vi har i år justeret vores børnehold og glæder os samtidig til at tage hul på vores nye svømmeskolekoncept Min Svømmebog, som følger børnene fra Leg og Svøm til Børn Øvet.
👉 Tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet, da vi har flere medlemmer end antal åbne pladser på holdene.
Vi mangler desværre fortsat faste instruktører til enkelte hold. De hold, hvor vi endnu ikke har en instruktør på plads, åbner derfor ikke for tilmelding i morgen. Har du lyst til at blive instruktør, hører vi meget gerne fra dig – som instruktør er dine egne børn garanteret en plads i sæsonen.
Er du i tvivl om, hvilket af de nye hold der passer til dit barn? 💙
Herunder har vi lavet en kort guide til holdene, aldersgrupperne og de mærker, børnene arbejder med.
LEG & SVØM · ca. 2-3 år · Mærke 1-2
Tryghed · Balance · Bevægelse
👨👩👧 Voksen med i vandet
For barnet, der er klar til at prøve mere selv gennem leg og udforske, hvad kroppen kan i vandet.
BØRN BEGYNDER · ca. 3-5 år · Mærke 1-3
Tryghed · Kropskontrol · Selvstændighed
👨👩👧 Voksen med i vandet
For barnet, der bliver mere fortroligt med vandet og er klar til at øve sig i at klare mere selv. Vi arbejder hen imod næste hold uden en voksen i vandet.
BØRN LETØVET · ca. 4-6 år · Mærke 4-6
Selvstændighed · Kropskontrol · Vandsikkerhed
🙌 Uden voksen i vandet
For barnet, der er klar til at deltage selv. Leg og tryghed er stadig vigtigt, mens barnet bliver mere sikkert og får mod på nye udfordringer i vandet.
BØRN ØVET · ca. 6-8 år · Mærke 7-9
Mestring · Kropskontrol · Svømmefærdigheder
⭐ Uden voksen i vandet
For barnet, der allerede er trygt og selvstændigt i vandet og er klar til større udfordringer og til at udvikle sine svømmefærdigheder videre.
Har du lyst til at hjælpe som instruktør eller hjælpeinstruktør, hører vi meget gerne fra dig. Din indsats kan være med til at sikre, at netop de hold, som børn og voksne ønsker at svømme på, kan gennemføres.
Du kan læse mere og melde dig som frivillig her: 👉Bliv Frivillig
Følg med her på hjemmesiden og Facebook, hvor vi løbende opdaterer information om den kommende sæson og åbningen af tilmeldingen.
På forhånd tak for interessen – vi glæder os til endnu en god sæson i Borup Svømmeklub.